En guide til merudgiftsydelser til børn og voksne


Med galaktosæmi skal man leve på en mælkefri diæt. Og så koster det mere end normalt, når man skal fylde sin indkøbsvogn i supermarkedet. Derfor er man eller ens forældre, hvis man er under 18 år – berettiget til at modtage hjælp fra det offentlige til at kompensere for de ekstra udgifter til en laktosefrie diæt. Støtten sker ud fra bestemmelserne i serviceloven.


Det er lovens paragraf 100, der bruges, når der er tale om voksne, mens det er paragraf 41, der kom-mer i anvendelse, når forældre sø-ger på vegne af børn under 18 år.


Selv om reglerne på området skulle være klare for de kommunale sags-behandlere, er der desværre en række af vores medlemmer, der op-lever problemer, når de søger støtte til merudgiftsydelser.


Derfor vil vi her prøve at gennemgå reglerne. Vi deler det ind i et afsnit for voksne (paragraf 100) samt et andet afsnit for børn (paragraf 41).


Merudgiftsydelser jvf paragraf 100 i serviceloven – over 18 år:
Der er i udgangspunktet ret skrappe krav for at komme i betragtning til at modtage merudgiftsydelse fra kommunen. Fak-tisk er hovedreglen, at man skal have en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af en indgriben-de karakter i hverdagen, og at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.


Med sådan en lovbestemmelse kan man godt risikere at rende ind i en sagsbehandler, der ikke vil bevillige støtte til den laktose-frie diæt. Men her er det væsentligt, at I bider jer fast i bordkanten. For der er en bestemmelse, som gør, at kommunerne skal yde merudgiftsydelse til den laktosefrie diæt. For hvis man har en medfødt misdannelse eller man-gel, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan du få hjælp til dækning af medudgifter til diæt,

når forskrifter om diæt og lignende følges. Det er denne bestemmelse, som gør, at personer med galaktosæmi kan få merudgiftsydelse til at holde diæten.


Omkring dokumentation af udgifter siger loven, at du kun skal dokumentere alle de merudgifter, hvis udgifterne er på mere end 2500 kroner per måned. Beløb på mel-lem 534 kroner og op til 2500 kroner skal kun sandsynliggøres. Og det er i denne beløbsstørrelse af merudgifter til en laktosefri diæt vil befinde sig. Derfor bør I ikke blive mødt med et krav om, at I skal stille med kvitteringer for alle de laktose-frie-produkter, som I har været ude at købe.


Det er også vigtigt at bemærke, at din kommune skal blive ved med at udbetale ydelsen, indtil der er truffet en ny afgørelse. Kommunen kan altså ikke bare sådan stoppe ydelsen. Et stop kræver en formel afgørelse, som du kan klage over.


Endelig er det også værd at notere sig, at hvis man er på førtidspension kan man som udgangspunkt ikke søge eller få bevilliget merudgiftsydelser.

Merudgiftsydelser jævnfør paragraf 41 i serviceloven – til børn
Her er det forældre, der søger på vegne af sit barn. Bestemmelsen for at komme i betragtning til merudgiftsydelse er knap så snæver som den, der gælder for voksne.


Udgangspunktet for børn er tre-delt, hvoraf de kun er nødvendigt at opfylde en. To af disse tre for-udsætninger, at de eksempelvis skal have en ”indgribende kronisk lidelse” eller en ”indgribende langvarig lidelse”. Begge disse forudsætninger er til stede, når det handler om børn med galaktosæmi.


Det er fastslået, at opretholdelse af diæt er en af de ting, som der kan udbetales merudgiftsydelse til. Kravet er dog, at udgifterne skal være på mere end 404 kroner om måneden.


Det er også vigtigt at understrege, at kommunen ikke kan kræ-ve, at man præcist dokumentere, hvad man har brugt ydelse på. Altså kan en sagsbehandler ikke kræve, at forældrene stiller med kvitteringer på alle de liter havre-mælk eller soja-fløde, som de har købt det seneste år. Udgifter skal udelukkende være sandsynliggjorte, og dermed er det nok at stille med et overslag.


Dette er blandt andet blevet slået fast af Ankestyrelsen, hvis afgørelser alle landets kommuner SKAL efterleve. Så hvis I oplever, at en kommunal sagsbehandler sætter sig på tværs omkring dokumentationskravet til udgifter, kan I henvise til Ankestyrelsen principafgørelse med nummeret 98-13 vedrørende merudgiftsydelser.


Her kan du hente yderligere råd og vejledning:
Både omkring voksne og børn er Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er et godt sted at søge hjælp, og her er nogle nyttige links omkring merudgiftsydelser efter paragraf 100 og 41 i service-loven:


https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/merudgifter-til-voksne

 

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/merudgifter-til-voksne/guide-til-merudgifter-til-voksne


https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/borneomradet/merudgifter-til-born


https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/borneomradet/merudgifter-til-born/lovguide-merudgifter-til-born


HUSK, HUSK, HUSK: Hvis du får afslag på en ansøgning på merud-giftsydelse efter paragraf 100 eller paragraf 41 kan du klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen har pligt til at vej-lede om, hvordan der klages over en kommunal afgørelse.

Copyright © 2018. galaktosæmi.dk. All Rights Reserved