top of page

Børn og unge

Menu - klik for at gå til emne

Institutionsstart 
Skolestart
Uddannelse og job 
Nyttige links

Institutionsstart

Institutionsstart

Når dit barn på et tidspunkt skal starte i institution kan det være en god idé at besøge flere steder, så du har muligheden for at se forskellige institutioner og dermed lettere ved at vælge, og ønske den institution, der passer bedst til jeres barn.

Ring gerne til den institution du/I vil besøge og aftal tid til besøg. Og hvis det er et sted hvor de laver mad til børnene, så prøv at komme på et tidspunkt, hvor du ved at du også kan komme til at hilse på køkkenpersonalet og få en snak med dem.

 

Det vil naturligvis være optimalt at vælge et sted med nogle gode spisevaner og gerne lidt faste spiseregler.

 

Som forældre vil man have det bedst, hvis barnet er et sted, hvor man véd at risikoen for, at barnet får noget det ikke kan tåle, er mest muligt begrænset.

 

Vælger I en integreret institution kan det være en idé også at tænke på, hvordan børnehavetiden vil forme sig der, med de behov I har.

 

Det plejer at blive opfattet positivt af institutionen, at man selv har gjort sig nogle tanker om hvordan man kan begrænse og gerne helt undgå diætbrud. 

Kontakt til andre medlemmer af foreningen

Mangler du sparring eller gode ideer til opstart til dit barns første institution, så kontakt gerne andre medlemmer af foreningen. Alle vil gerne være behjælpelige og kan bidrage med gode erfaringer.

Behov ved institutionsstart

 

Print en ekstra kogebog - en idé vil være at printe en ekstra kogebog ”Laktosefri madlavning” til den institution, hvor dit barn skal gå. Dermed får de råd og vejledning om diæten samt opskrifter og inspiration til laktosefri mad. Du kan finde kogebogen som PDF under vores login-side.

 

Informationsseddel til de andre forældre på stuen - I den fortæller I måske lidt om sygdommen, og naturligvis hvad diæten går ud på og at I altid gerne vil være behjælpelig i forbindelse med f.eks. børnefødselsdag eller hvis jeres barn skal med et andet barn hjem at lege og de gerne vil spise lidt sammen.

 

Andre behov i institutions tiden - eventuelt vil det blive nødvendigt at tage kontakt til f.eks. talepædagog, fysioterapeut og evt. psykolog i forbindelse med dit barns udvikling.

Også her er det vigtigt med et godt samarbejde med den institution dit barn går i.

 

Invitér sagsbehandleren med til teammøde - hvis personalet synes om det, er det en god ide at invitere jeres sagsbehandler med til jeres team- møder i institutionen.

Det giver altid et bedre billede af hvilke problemer/udfordringer, der skal løses og evt. i samarbejde med sagsbehandler.

 

Dette gælder især en sygdom som galaktosæmi, hvor man ikke kan forudsige det endelige forløb.

Skolestart

Skolestart

Det er vigtigt for ethvert barn at få en god og tryg skolestart. 

Det kan dog være endnu vigtigere for et barn med Galaktosæmi at få en god skolestart. 

 

PPR – kan være en hjælp

Snak med jeres børnehave og evt. PPR (psykologisk Pædagogisk Rådgivning) om hvilket valg, der er bedst for jeres barn. Der kan måske være behov for støttetimer i skolen, at man skal søge specialklasse eller specialskole.

 

Ved foreningens arrangementer er dette et emne hvor der bliver delt mange erfaringer og der er god hjælp at hente ved at støtte hinanden med konstruktive spørgsmål og tips til en god start.

Uddannelse og job

Uddannelse og job

Når du er færdig med folkeskolen og er klar til at søge nye udfordringer er der mange muligheder. 

 

Et efterskoleophold kunne være en mulighed, hvis man har lyst til at prøve dette. 

Der er et stort udvalg af efterskoler med vidt forskelligt indhold. Også hvis man har særlige behov.

Se www.efterskolerne.dk

 

Når du på et tidspunkt måske er parat til at tage en uddannelse eller gå på arbejdsmarkedet kan du søge oplysninger om, hvilke jobmuligheder du har og hvilket job - eller jobform, der kan passe dig. Du kan søge oplysninger flere steder.

 

Brug din UU – vejleder

 

Der findes en UU vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i alle kommuner, som kan vejlede unge om uddannelse og erhverv.

Du kan kontakte din folkeskole eller kommune for at komme i kontakt med en UU vejleder

 

Helt indtil du fylder 25 år og hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse har du en UU vejleder, som kan hjælpe dig.

 

Det er en UU-vejleders opgave at hjælpe med at udarbejde en realistisk uddannelsesplan og støtte dig i at følge den. Og kan hjælpe dig hvis du har spørgsmål omkring uddannelse og job.

Hjælp til studiet

Din UU-vejleder kan også hjælpe dig videre, hvis du gerne vil i praktik, eller hvis du har behov for uddannelseshjælp eller ønsker en mentorstøtte.

Der findes i dag flere ordninger for studerende med fysiske eller psykiske handicaps. En af dem er specialpædagogisk støtte.

Der kan desuden søges om ekstra SU midler, hvis man på grund af psykiske eller fysiske handicaps er afskåret fra som studerende at tjene ekstra penge ved siden af studiet.

 

Nyttige links

Nyttige links

UddannelsesGuiden - Forside

UddannelsesGuiden - Støtte til at gennemføre din uddannelse

UddannelsesGuiden - Specialundervisning for voksne

SOSU H - SPS- og læsevejledning

bottom of page